Kom godt i gang med at dyrke uden plov

16. november 2018

Der er stigende interesse for at ændre på dyrkningspraksis ved at droppe ploven helt eller delvist.

Dyrkning uden plov kan give dig en række fordele, hvis du griber det rigtigt an. Omvendt er der også faldgruber, der kan koste mange penge.

Det er mere end 20 år siden, de første pionerer begyndte, og der er efterhånden sket meget på såvel maskinsiden som den teoretiske viden omkring dyrkning uden plov. Det gælder både, såfremt man ønsker at harve intensivt som til direkte såning uden harvning.

Det går jo tilsyneladende godt hos naboen, så det må jeg da også kunne gøre! Husk dog på, at forholdene kan være forskellige, hvad angår jordtype, ligesom også andre forhold kan være anderledes.

Tror du, at naboen fortæller alle sine hemmeligheder, eller har du brug for lidt seriøs rådgivning omkring fordele og ulemper på din bedrift samt få gennemgået, hvad du har af muligheder i forhold til din maskinpark/jordtype/sædskifte?

Vil du samtidig opnå en sundere jord med større dyrkningssikkerhed, er det også blandt emnerne, vi kan tage fat i. Sund jord kommer bl.a. af et godt sædskifte, efterafgrøder, dræning og ikke mindst af, hvordan du bearbejder jorden og på hvilke tidspunkter.

vestjysk har arbejdet med pløjefri dyrkningsmetoder i ca. 20 år og har derfor oparbejdet stor erfaring med omlægning. Vi er derfor klar til besøge dig og drøfte mulighederne på din bedrift.

Kontakt vestjysk og få fat i enten Leo Bajlum eller Søren Søndergaard, der tilsammen har mange års erfaring med rådgivning i dyrkningsmetoder, herunder pløjefri dyrkning.

Arbejdsområder
Frø - Jordprøver - MarkNyt
Arbejdsområder
Jordbearbejdning - Frø - Energiafgrøder

 

Tilbage til toppen