Landbruget er ikke problemet men en del af løsningen.

23. januar 2019

Der er ved at opstå en urimelig diskurs om, at produktion af gode danske fødevarer er en belastning, mener Søren Christensen, formand for Vestjysk.

Mennesket skal nu engang have noget at spise. Men måske er der andre ting, der er lettere at undvære end mad, siger vestjysk landboformand.

Arbejdsområder
At sende en email koster det samme i CO2 som at have en 60 watt pære tændt i 25 minutter.
Facebooks kommende datacenter ved Odense forventes at udlede op imod en million ton CO2 om året, hvilket svarer til 330.000 husstandes årlige elforbrug.

To timers Netflix hver dag året rundt, svarer i CO2-forbug til at flyve 384 kilometer, men modsat kun til at spise 6 kilo oksekød.

Imidlertid er ved at opstå en urimelig diskurs om, at produktion af gode danske fødevarer er en belastning, mener den vestjysk landboformand.

– Noget af det allervigtigste for mennesket, er nu engang at få noget at spise.

– Så derfor er der måske nogle andre ting, som er lettere at undvære, hvis man virkelig gerne vil gøre noget godt for miljøet, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk.

Kik på eget adfærd

Han pointerer, at udover det fælles forbrug af opvarmning og transport, er det i særdeleshed det samlede indkøb af konsumvarer som mobiltelefoner, computere, nye køkkener, biler og tøj, der virkeligt banker CO2-forbruget i vejret.

Det er vigtigt, at forbrugere kikker på eget adfærd i hverdagen og tænker over, hvad man hver især selv kan gøre, mener formanden.

– Hvad nytter det at skære ned på gode sunde fødevarer, når man i stedet fx belaster CO2-forbruget mere med flere mails, flere sms’er, og mere streaming.

– Måske kan vi også selv gøre mere, pointerer Søren Christensen.

Dansk landbrug bedst

Han understreger, at Dansk landbrug allerede er milevidt forud andre lande i bestræbelserne på at producere både CO2- og klimavenlige fødevarer.

– Vi har allerede et af verdens bedste og mest miljøbevidste landbrugsproduktioner.

– Dansk landbrug er derfor ikke problemet, men i høj grad en del af løsningen, fastslår Søren Christensen. 

 

Tilbage til toppen