Udegående dyr i vintermånederne

19. februar 2021

Flere dyreholdere er begyndt med helårsafgræsning eller forlænget græsningssæson. Det giver god mening og er en fordel for naturen, men kan være en prøvelse for dyreholderen – specielt hvis dyrene går på arealer med meget publikumsfærdsel.

Egnede dyr til vinterafgræsning er primært robuste fåre-, kvæg- og hesteracer med underuld, der isolerer, og lange dækhår, der får vandet til at løbe af.

Disse dyr er skabt til at gå ude året rundt. Ved termografi kan man se dyrenes evne til at isolere, det er specielt tydeligt på texelvædderen på billedet. Inde ved koppen er der 30 0C, mens lufttemperaturen er -8,1 0C.

Uklippet texelvædder. Fotorettigheder: Christine Leth-Møller.

Vinter- og helårsgræsning har en positiv effekt på biodiversiteten, dels fordi dyrene fjerner førnelaget (lag af organisk materiale ovenpå jorden, fx nedfaldet blade), der ikke blev ædt om sommeren, og dels fordi deres færden og gødning, selvom det er vinter, har stor værdi for mange insekter og padder. Om vinteren æder dyrene andre fødeemner end om sommeren, de går bl.a. mere på buske og træer.

For at vinterafgræsning bidrager positivt til naturen, kræver det, at arealet er egnet, og at dyrene kan bevæge sig frit rundt.

Egnede arealer
Det er arealer der er store nok til at rumme dyreholdet, uden at græsdækket bliver trådt op, og dyrene skal kunne ligge på veldrænede arealer. Der er ikke krav om træer, men der er krav om, at der er forhold, der yder dyrene beskyttelse. Et egnet areal til helårsgræsning, må have fødegrundlag i tørre og våde perioder.

Fodring på arealerne
Fodring påvirker dyrenes adfærd i søgning af føde, fødevalg og radius. Dyrene vil gå mindre rundt, være mindre villige til at æde ved og andre grove vækster end hvis de ikke blev fodret. Forsøg med heste viser, at de er meget påvirket i adfærden ved fodring og holder sig nær foderpladser, mens kvæg holder sig nærmere muligheden for vand. Helårsgræsning uden tilskudsfodring, forudsætter at antallet af dyr er beregnet ud fra fødegrundlaget om vinteren. Et forsøg fra Norge med heste viser, at hestene optager mellem 0,5-1,8 % mere foder for hver 1 0C temperaturen faldt. Når hestene havde foder til at dette meroptag, tabte hestene sig ikke. Heste der går ude og selv skal finde føde, bruger godt 60 % af døgnet på af finde føde, hvor en hest på stald bruger 15 % af sin tid på foder. For alle udegående dyr gælder det, at de øger indtaget af føde for at generere varme.

Læskure
Skure har også indflydelse på dyrenes færden. Der er lavet mange forsøg, der viser at hestes brug af læskure, er meget påvirket af vindhastighed, designet på skuret og sammensætningen af flokken. Et forsøg fra Island viste, at hestene kun brugte mellem 0-2,3 % af deres tid ved de opsatte læmuligheder (vindhæmmende plader uden tag), uanset vejret, der under forsøget skiftede mellem -20 til +15 0C og med vind, regn og sne. Men flere andre forsøg med heste af forskellige racer viser, at deres brug af læmuligheder stiger med stigende temperaturer, så de bruge ly-/læmuligheden oftere ved 5 end ved -5 0C.

Udegående dyr på offentlige arealer
Mange dyreholdere får henvendelser om dyrenes trivsel og bekymringer på dyrenes vegne, fra publikum der går på og ved dyrenes marker. Der er risiko for anmeldelser, og specielt her i vintermånederne er der fokus på dyrene. Langt henad vejen kan dialog afhjælpe. Andre gange må man have rådgivning ind over. Heldigvis er lagt de fleste positive overfor græssene dyr på naturarealer.  

 

 

 
Fødevarestyrelsens retningslinjer for udegående dyr i vinter måneder.

Dyr, der går ude hele døgnet i vintervejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående. Dyrene skal som udgangspunkt:

  • have et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt
  • være i godt huld
  • have adgang til frisk drikkevand
  • have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
  • have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. – Undtagelser af får samt robuste heste og kvægracer.

 

Kilder:
Seges, Naturstyrelsen, Christine Leth-Møller – Fårets klimatilpasning i vinterperioden billede får. ELENA – Housing of Horses in a Cold ClimateEffects on Behaviour, Nutrition, Growthand Cold Resistance.

 

Tilbage til toppen